Bliv marketingPRAKTIKANT HOS GOBOAT

Er du studerende inden for kommunikation og/eller marketing? Leder du efter en praktikplads til foråret 2023?  Er du detaljeorienteret, og besidder en masse gå-på-mod? Kan du lide at tænke kreativt, og kunne du forestille dig at arbejde i et energisk og maritimt miljø? Så passer en praktikstilling hos GoBoat måske til dig! 

Hvem er GoBoat

GoBoat blev bragt til live i 2014 i København med et ønske om at gøre vandet tilgængeligt for alle, der har lyst til at stikke til søs. Vi arbejder for at give unikke oplevelser og uforglemmelige minder på vandet til så mange som muligt.

Hos GoBoat har vi respekt for vores omgivelser, og derfor behandler vi vandet med omtanke. Som daglige brugere af havnen har vi et ansvar for at være med til at holde den ren. Den grundlæggende tanke bag GoBoat er derfor også bæredygtig, hvilket går igen i alt fra vores miljøvenlige elmotorer på bådene, solcellerne, der er med til at oplade dem og vores bæredygtige træ, som både pavillionen på Islands Brygge og bådenes borde er bygget i.

Vi har lige nu baser lokaliseret over hele verden, herunder i København, London og Melbourne. Vi vækster flere steder i verden med nye placeringer, mens vi samtidig er ved at indføre nye koncepter. Vi har derfor hele tiden brug for nye ildsjæle, der vil være med til at sprede GoBoats maritime vibrationer.

Hvem vi søger

Vil du være med til at formidle den gode historie om en maritim oplevelsesvirksomhed i udvikling? Vi søger nemlig en marketingpraktikant til vores kontor i København K, der kan bidrage til marketing- og kommunikationsteamet.

Vi leder efter en kreativ person, der formår at fortælle vores gode historier på en inkluderende og visuel måde. Hvis du kan se dig selv formidle GoBoats fortælling gennem reels og TikTok, så er praktikstillingen måske noget for dig. Du vil også komme til at prøve kræfter med at producere tekst gennem artikler, nyhedsbreve og opslag til vores LinkedIn. Sammen med dine kollegaer i marekting, kommer du også til at hjælpe med at planlægge vores kampagner til 2023.

Som praktikant kommer du med dit arbejde til at understøtte vores øvrige marketinginitiativer som f.eks. sociale medier, nyhedsbreve, hjemmeside m.m. Som afsender af vores oplevelse, er det vigtigt at kunne vise alt det fantastiske, som GoBoat indebærer på en sjov og inspirerende måde. Det er derfor også en stor fordel, hvis du har godt styr på, hvordan de sociale medier fungerer, hvilke formater vores content skal laves i, og at du kan være en vigtig medspiller i den kreative process. Du kommer til at lave content, der skal bruges til flere forskellige GoBoat lokationer – både København, Odense, Aarhus og Berlin.

Hvilken udannelse du læser, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har det kreative drive og ambitionerne til at gøre en forskel. Som praktikant vil du blive en del af et marketingteam på fire personer. 

Specifikke kvalifikationer og kompetencer:

Hvorfor skal du søge praktik hos GoBoat:

Vi forventer opstart midt/slut januar 2023 og praktikperioden er minimum 3 måneder. Praktikstedet er placeret centralt i København K. Vi ser helst at arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Send ansøgning (maks. 1 side) samt CV til laura@goboat.dk.  Ansøgningsfristen er 6. oktober og samtaler afholdes i uge 41. Vi glæder os til at høre fra dig!

Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
Sejltur ved Christiania
Den Sorte Diamant
Familie-på-sejltur-igennem-København-kanaler-
Familie på sightseeing i en båd
Sushi på vandet
GoBoat-base-på-Islands-Brygge

Forrige
Næste