SØSTJERNE MISSION

Ohøj! Kalder alle unge kaptajner, der drømmer om at blive stjerner til søs!

I efterårsferien uddanner GoBoat fremtidens søstjerner – både på land og til vands – igennem en række maritime opgaver.
Kender du en søstjerne, der ville elske at komme med?

Tag dine børn i hånden og få en sjov, lærerig og unik oplevelse, når GoBoat i efterårsferien skaber et inspirerende læringsunivers. Med Søstjerne Missionen bliver de yngste kaptajner klogere på sejlregler, færden på vandet, de lærer at lave knob/stik, at passe på vores natur samt at deltage i andre sjove og lærerige aktiviteter på lands. Herefter venter en 1-times sejltur med familien, hvor der også vil være overraskelser undervejs. I efteråret er der mindre trafik i havnen og mere roligt på vandet, hvilket giver jer plads til at slappe af og nyde roen. Efter sejlturen vil alle de seje og modige søstjerner modtage et diplom, som et bevis på, at de har gennemført Søstjerne Missionen.

Vi lover to sjove og inspirerende timer, hvor I kommer helt tæt på det maritime univers på en anderledes og hyggelig måde.
ALLE er velkommen – men vores læringsaktiviteter er tilpasset børn i alderen 5-12 år.

PRIS
Booker du inden d. 1/10 er Søstjerne Missionen inkluderet i den faste båd pris på 499 kr. Herefter er prisen 599 kr. Man kan være op til 8 personer i hver båd, og personen der sejler båden skal være fyldt 18 år.

DATO OG TID
Vi afholder Søstjerne Missionen på følgende tidspunkter i løbet af efterårsferien (uge 42):

Torsdag d. 15/10 kl. 12-14

Torsdag d. 15/10 kl. 16-18

Fredag d. 16/10 kl. 12-14

Fredag d. 16/10 kl. 16-18

Lørdag d. 17/10 kl. 12-14

Lørdag d. 17/10 kl. 16-18

SIKKERHED
Når I ankommer ved vores base på Islands Brygge, bliver I mødt af vores crew, som vil checke jer ind og herefter sende jer afsted på Søstjerne Missionen. Sikkerhed er vores førsteprioritet – både på vandet og med hensyn til corona. Alle aktiviteterne vil foregå udendørs, og vi vil holde afstand samt afspritte så meget som muligt. Vi har særlige corona-procedurer, du kan læse mere om længere nede på siden. Børnene vil få udleveret redningsveste.

TILMELDING
Tilmelding foregår via denne formular:

Hvis tørsten eller sulten opstår undervejs, vil det være muligt at købe friske drikkevarer og lækre snacks i vores GoDeli ved basen på Islands Brygge. 

Vi glæder os til at byde børn såvel som forældre (eller bedsteforældre, tanter eller onkler) velkommen til sjove aktiviteter i det maritime tegn.

Vi ses i efterårsferien!

CORONA-PROCEDURER
Vi følger løbende regeringens udmeldinger, og det er vigtigt for os at understrege, at vi følger alle nødvendige procedurer for at sikre crew og gæster en sikker oplevelse med GoBoat. 

Følgende procedurer er derfor fortsat aktuelle:

  • Check-ind og Check-ud foregår udendørs
  • Vi tager ikke imod kontanter
  • Vi anbefaler, at bookingen foretages online
  • Crew instruerer om styring af båden på sikker afstand
  • Grupper holdes adskilt 
  • Redningsveste samt alle bådenes berøringsflader sprittes af mellem hver gruppe
  • Der er plads til maks. 8 personer i hver båd